1. Dataansvarlig
Vi er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi behandler om vores kunder og samarbejdspartnere. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Kaffebaren Aalborg ApS
Bredegade 6, 9000 Aalborg
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os via info@kaffebaren.nu.
2. Behandlingsaktiviteter
2.1. Besøg på hjemmeside
Vi bruger ikke analyseværktøjer, og vi opretter ingen profil om dig, når du besøger siden. Vi gemmer nogle få oplysninger lokalt i din browser, og vores leverandør af anmeldelser indlæser indhold fra sin egen server — det står beskrevet i afsnittet om cookies nedenfor.
2.2. Cookies og lokal lagring
Når du besøger siden, kan vi gemme data i din browsers lokale lager (localStorage). Teknisk set er det ikke cookies, men reglerne i cookiebekendtgørelsen er de samme, og vi behandler det derfor på samme måde. Vi beder om dit samtykke, før vi sætter andet end det nødvendige, og du kan altid ændre dit valg under Cookieindstillinger nederst på enhver side.
Nødvendige — sættes uden samtykke
Disse er nødvendige for at siden kan fungere, og for at vi kan huske hvad du har svaret. De kan ikke fravælges, og de sendes ikke videre til nogen.
- kb-samtykke — dit cookievalg, så du ikke bliver spurgt ved hvert besøg. Gemmes i 180 dage.
- kb-popup-i, kb-popup-off, kb-popup-shown — husker hvilken besked du sidst fik vist i det lille kort i hjørnet, og om du har lukket det. Gemmes i op til 30 dage.
Statistik
Vi bruger i dag ingen statistik- eller analyseværktøjer. Kategorien står i cookieindstillingerne, så vi kan spørge dig først, hvis det en dag bliver aktuelt.
Markedsføring
Vi sætter ikke selv cookies til markedsføring. Kategorien står i cookieindstillingerne af samme grund som ovenfor.
Indhold fra andre
Anmeldelserne og opslagene fra vores sociale medier vises gennem Trustindex (Trustindex.io). For at vise dem indlæser din browser indhold direkte fra cdn.trustindex.io, og i den forbindelse ser leverandøren din IP-adresse og kan sætte sine egne cookies. Vi har ingen adgang til det, leverandøren eventuelt sætter, og vi bruger det ikke til at genkende dig.
Booker du bord, sker det hos easyTable, og køber du gavekort, sker det hos vores gavekortudbyder. Her forlader du vores hjemmeside, og leverandørens egne vilkår og cookies gælder.
2.3. Kommunikation med potentielle kunder
Når du har spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores services, kan du kontakte os via:
- Kontaktformular
- Telefon
Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig – fx svare på spørgsmål om vores ydelser. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation.
Vi vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, email, telefonnummer, adresse.
Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f.
Vi sletter vores kommunikation med dig, når det står klart om du ønsker vores ydelser eller ej. Skulle der i et særligt tilfælde opstå et behov for at opbevare dine personoplysninger i længere tid, kan dette være tilfældet.
2.4. Kunder
Vi har behov for at kommunikere med vores kunder, så vi sikrer os, at ydelsen leveres korrekt. Herigennem kan vi behandle oplysninger om navn, adresse, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende.
Hjemlen til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b.
Når ydelsen er leveret og eventuelle udestående er afsluttede, vil vi umiddelbart herefter slette personoplysningerne.
2.5. Nyhedsbrev
Vi har et nyhedsbrev, som det er frivilligt at tilmelde sig – og du kan altid framelde dig igen.
Formålet med nyhedsbrevet er at sende de tilmeldte mails med ny information fra virksomheden, som kan omhandle nyt indhold på hjemmesiden, annoncering af vores ydelser.
Vi sender kun mails, hvis du har givet dit aktive samtykke. Det kræver, at du angiver din mailadresse, som vi efterfølgende sender en bekræftelsesmail til. På denne måde sikrer vi, at du rent faktisk selv har tilmeldt dig nyhedsbrevet.
Vores hjemmel er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a.
Vi behandler dine personoplysninger, så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Har vi ikke sendt dig et nyhedsbrev i 1 år, bortfalder dit samtykke som følge af vores passivitet. Ved framelding gemmer vi dit nu tidligere samtykke i 2 år efter, at det senest er anvendt, pga. forældelseskrav jf. Forbrugerombudsmandens spamvejledning afsnit 11.3.
2.6. Bogføring
Vi skal gemme alle regnskabsbilag jf. bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, ydelsesbeskrivelse.
Vores hjemmel til at behandle personoplysninger til bogføringen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra c.
Vi opbevarer disse oplysninger i minimum 5 år efter at indeværende regnskabsår er afsluttet.
2.7. Jobansøgninger
Vi tager glædeligt imod jobansøgninger med henblik på at vurdere, om de matcher et ansættelsesbehov i vores virksomhed.
Vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f.
Vi gemmer alle ansøgninger, som vi modtager, i 6 måneder. Mangler vi personale, kigger vi altid indkomne ansøgninger igennem for at finde den helt rigtige profil til den ledige stilling. Herefter sletter vi dine oplysninger. Hvis du har sendt en ansøgning til et opslået job, bortskaffer vi din ansøgning, hvis du ikke ansættes, og umiddelbart efter at den rette kandidat er fundet.
Hvis du indgår i et rekrutteringsforløb og/eller ansættes, vil vi give dig særskilt information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i denne forbindelse.
3. Databehandlere
Få kan klare alt selv, og det samme gælder os. Vi har derfor samarbejdspartnere samt benytter os af leverandører, hvoraf nogle kan være databehandlere.
Eksterne leverandører kan eksempelvis levere systemer til at organisere vores arbejde, services, rådgivning, IT-hosting eller markedsføring.
Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger behandles ordentligt. Derfor stiller vi høje krav til vores samarbejdspartnere, og vores partnere skal garantere, at dine personoplysninger er beskyttet.
Vi indgår aftaler herom med virksomheder (databehandlere), der håndterer personoplysninger på vores vegne, for at højne sikkerheden af dine personoplysninger.
4. Videregivelse af personoplysninger
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand.
5. Profilering og automatiserede afgørelser
Vi foretager ikke profilering eller automatiserede afgørelser.
6. Tredjelandeoverførsler
Vi benytter som udgangspunkt databehandlere i EU/EØS, eller som opbevarer data i EU/EØS.
I nogle tilfælde er dette ikke muligt, og her kan der benyttes databehandlere uden for EU/EØS, hvis disse kan give dine personoplysninger en passende beskyttelse.
7. Behandlingssikkerhed
Vi holder behandlingen af personoplysninger sikker ved at have indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
Vi har lavet risikovurderinger af vores behandling af personoplysninger og har herefter indført passende foranstaltninger for at øge behandlingssikkerheden.
En af vores vigtigste foranstaltninger er at holde vores medarbejdere opdaterede om GDPR via løbende awareness-træning, GDPR-kurser samt ved at gennemgå vores GDPR-procedurer med medarbejderne.
8. De registreredes rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os, så vi kan hjælpe dig.
8.1. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
8.2. Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
8.3. Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
8.4. Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
8.5. Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
8.6. Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning på www.datatilsynet.dk.
8.7. Tilbagetrækning af samtykke
Når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at trække dit samtykke tilbage.
9. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.